Diskret sag , 2970 Hørsholm - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Diskret sag, Hørsholm

Nyhed

På en stille og lukket villavej i attraktive Hørsholm finder man denne fine étplansvilla, som er smagfuldt renoveret med respekt for de originale detaljer. Her går funktionalitet og æstetik hånd i hånd, og boligen fremstår både moderne og indbydende. Husets naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken-alrum med loft til kip og ovenlysvinduer, hvor morgensolen strømmer ind og skaber en skøn atmosfære fra dagens begyndelse. Det eksklusive egetræskøkken fra Invita er udført med elegante stålbordplader og ligger i åben forbindelse med den hyggelige vinkelstue, hvilket giver et dejligt flow mellem opholdsrum og køkken.

Fra spisestuen er der direkte udgang til en stor, nyanlagt sydvestvendt træterrasse, som ligger ugeneret og indbyder til afslapning, hyggelige sommeraftener og samvær med familie og venner. Boligen rummer desuden en rummelig og indbydende entré, en praktisk mellemgang med gode opbevaringsmuligheder samt et funktionelt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der adgang til husets loftrum med ekstra opbevaringsplads. I entré, mellemgang og bryggers er der lagt smukke natursten fra Azul Valverde med gulvvarme. Fra entréen leder en fordelingsgang videre til fire store og lyse værelser med flotte, originale indbyggede skabe. Husets to rummelige badeværelser er indrettet i lyse nuancer og har begge separat bruseniche samt egetræsbadmøbler med god opbevaringsplads. Derudover er der integrerede stik til eksempelvis hårtørrer.
Overalt i huset er der monteret nye vinduer og døre fra Vindunor, som sikrer et moderne udtryk og et flot lysindfald. De smukke originale matlakerede askeparketgulve understreger boligens gennemførte og stilrene udtryk.

Spurvevej er en fredelig og særdeles eftertragtet vej med et helt særligt naboskab. Her bor både familier, som har haft hjemme på vejen i generationer, og nye børnefamilier, hvilket skaber en varm og levende atmosfære. Der arrangeres blandt andet fastelavn og andre hyggelige aktiviteter på vejen, og nye beboere bliver taget godt imod.
Området er særligt attraktivt for børnefamilier med kort afstand til gode skoler, daginstitutioner og gymnasium samt trygge stisystemer og gode muligheder for fritidsaktiviteter.

Hverdagen bliver nem med Netto lige rundt om hjørnet og kort afstand til både Kongevejscentret og Hørsholm Midtpunkt, hvor man finder et bredt udvalg af butikker, caféer og indkøbsmuligheder. Der er desuden nem adgang til stationen med gode forbindelser mod København og resten af Nordsjælland.
Samtidig byder området på skønne grønne omgivelser og rekreative områder med både skov, stisystemer og nærhed til naturen – perfekt til gåture, løbeture og et aktivt familieliv i det fri.

Diskret sag, Hørsholm

Nyhed

Lignende ejendomme