Velkommen til denne charmerende ejendom fra 1975, beliggende på en 701 m² stor grund, hvor fred og privatliv er i højsædet. Boligen byder på et indbydende og rummeligt køkken-alrum, hvor en svævende køkkenø står som centrum for madlavning og samvær. Her finder du flotte plankegulve, masser af opbevaringsplads og et tidløst design, der skaber en moderne og hyggelig atmosfære.
I forbindelse med køkkenet ligger en stor spiseplads og en hyggelig stue, perfekt til både hverdag og fest. Forældreafdelingen er designet med komfort i tankerne, og byder på et rummeligt soveværelse samt et stort badeværelse med en imponerende bruseniche.
I den modsatte ende af huset finder du 2-3 gode værelser, endnu et badeværelse, en stor og rummelig entré samt et praktisk bryggers med opbevaringsplads og vaskefaciliteter. Der er også adgang til en stor loftetage, som i øjeblikket står rå, men rummer masser af potentiale for fremtidig udnyttelse.
Siden 2016 er huset blevet renoveret og har for nylig fået installeret en Metroterm varmepumpe samt Nilan ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvilket bidrager til et energieffektivt hus med et sundt, radonsikret og allergivenligt indeklima. Fælles for alle rum, er at der er gulvvarme.
Haven er en sand oase med masser af sol, stenterrasse med overdækning, blomsterbede og plantekasser for dem med grønne fingre. Her er også et stort skur med plads til cykler og diverse opbevaring.
Ejendommen er beliggende i et dejligt grønt område med kort afstand til en integreret institution, hvilket gør det ideelt for børnefamilier. Desuden er der kort afstand til Hørsholm Centrum, hvor både Kongevejscenteret og Hørsholm Midtpunkt byder på et væld af shoppingmuligheder og faciliteter.
Denne ejendom kombinerer det bedste af 1970’ernes charme med moderne bekvemmeligheder og en fantastisk beliggenhed. Kom og oplev dit nye drømmehjem!