Velkommen til Tjørnevej 39, et indflytningsklart og charmerende rødstenshus beliggende på en lukket villavej i det eftertragtede Kongens Lyngby. Huset byder på en smuk hall med en svungen trappe, der fører til første sal. Det moderne køkken-alrum, renoveret i 2021, er udstyret med kvalitets hårde hvidevarer og en funktionel køkkenø. I stueetagen findes også et nyt gæstetoilet fra 2021 samt en stor, lys stue med et imponerende vinduesparti, der giver den flotteste udsigt til haven.
På første sal finder du en god værelsesafdeling med et rummeligt soveværelse, et børneværelse samt et ekstra værelse, der i dag er indrettet som walk-in-closet. Derudover er her et pænt og velholdt badeværelse med gulvvarme, der sikrer en behagelig komfort i de kolde måneder. Planløsningen giver fleksible muligheder for børnefamilier eller dem, der ønsker ekstra kontor- eller gæsteværelse.
Kælderen har egen indgang både udefra og indefra og er blevet omfattende renoveret med nye vinduer (2022 og 2024), et nyt badeværelse med gulvvarme (2022) og et bryggers/vaskerum etableret i 2024 med en ny vaskemaskine. Gulvene er blevet opdateret med radonsikring, og ydervæggene er pudset op med speciallavet svummemørtel for optimal fugtsikring. Et nyt gasfyr blev installeret i 2024, og DUKA-ventilation er etableret for at sikre et sundt indeklima. Kælderen rummer et stort disponibelt rum, ideelt som teenageafdeling, aupair-område eller til opbevaring, samt et ekstra opbevaringsrum.
Huset er ideelt beliggende tæt på Engelsborgskolen. Derudover er der flere daginstitutioner i nærheden, hvilket gør det bekvemt for børnefamilier. Offentlig transport er let tilgængelig med Lyngby Station inden for kort afstand, hvilket giver nem adgang til København og omegn. Området byder også på et væld af indkøbsmuligheder, caféer og kulturelle tilbud, hvilket gør Tjørnevej 39 til et ideelt hjem for dem, der søger en kombination af roligt villakvarter og bylivets bekvemmeligheder.
Haven er ugeneret med flotte træer og buske, der er stor græsplæne, solrig terrasse samt et drivhus, som oser af orangeri stemning og en ekstra solkrog til aftenssolen. Udendørs er der en indkørsel med carport med plads til 1-2 biler.