På en af Kongens Lyngbys mest attraktive og fredelige adresser finder du denne elegante lejlighed i to etager, beliggende på første sal i en velholdt ejendom med præsentabel trappeopgang og en veldrevet ejerforening. Hollandsvej 25, 1. th. tilbyder en sjælden kombination af moderne komfort, æstetik og en beliggenhed, der giver adgang til alt, du har brug for – lige uden for døren.
Fra boligen er der kun få minutters gang ad en hyggelig lille sti til Magasin, Lyngby Hovedgade og det stemningsfulde butiksliv, og på blot ca. 300 meter når du Lyngby Station, som giver nem adgang til bådeS-tog og busser. Indkøbsmuligheder, caféer, grønne områder og dagligdagens praktiske gøremål ligger alle i umiddelbar nærhed – og samtidig bor du i en stille og tryg oase midt i byen.
Lejligheden er totalistandsat med sans for detaljen og fremstår som et hjem, der både emmer af kvalitet og personlighed. Du bydes velkommen i en rummelig entré med skabsplads og adgang til et elegantgæstebadeværelse, udført i den lækreste stil. Et fint værelse med indbyggede skabe giver mulighed for gæsteværelse, børneværelse eller hjemmekontor. Hjertet af boligen er den store, åbne stue og det indbydende køkken-alrum, hvor de smukke sildebensparketgulve og akustiklofter skaber en varm og eksklusiv atmosfære.
Fra stuen fører en smuk trappe op til overetagen, hvor du mødes af et lyst og luftigt soveværelse medindbyggede skabe og god plads til et hjemmekontor. Her er desuden mulighed for at etablere to separate værelser, hvis behovet skulle opstå. Det store master bathroom er en oplevelse i sig selv – med både separat bruseniche og lækkert badekar, skabt til afslapning og velvære.
Foreningen er veldrevet og har bl.a. fælleshave og til lejligheden hører et privat kælderrum med vaskefaciliteter og fælles tørrerum.
Denne bolig er noget ganske særligt – perfekt til dig, der ønsker en indflytningsklar lejlighed med stil, ro og byliv lige udenfor. Her får du ikke bare en bolig, men et hjem, der løfter hverdagen.