Nyhed

Odinsvej 11

Høng

10 Rum

346 kvm

7.375.000 kr.

Historisk pragtvilla midt i Høng

Intet er overladt til tilfældighederne i denne imponerende bygning, der bærer på en helt særlig historie og ligeledes drager fordel af en idyllisk beliggenhed i den aktive landsby Høng. Ejendommen blev opført i 1930 som teknisk skole og har i årtier dannet ramme om at uddanne vordende håndværkere, hvilket har gjort den til et klenodie for byen. Arkitekturen repræsenterer noget af det ypperste inden for dansk bygningshåndværk og traditionen om Bedre Byggeskik. I 2015 begyndte en omfattende renovering i forbindelse med omlægningen til beboelse, og i 2023 stod ejendommens fire etager færdige med velbevarede, traditionsrige udsmykninger, kompromisløse materialevalg og moderne komfort. I tråd med den udsøgte ejendom er også haven velanlagt med stemningsfulde oaser og frodig beplantning.

Velovervejet ude som inde

Den klassiske byggestil er velbevaret og fortæller historien om en tid, hvor kvalitet og enkelhed i arkitekturen vandt indpas som en reaktion mod historicismens uklare formsprog. Kendetegnene ses udefra i form af de høje, røde murstensfacader med vældige palævinduer og det røde tegltag med markant rejsning, der cementerer bygningens betydningsfulde ophav.

I boligen fortsætter symmetrien og de smukke detaljer, og man bemærker det, så snart man træder ind i hallen. Her støder man for første gang på de massive sildebensgulve af egetræ og de elegante profiler, der går igen overalt i boligen. Egetræet er videreført i trappetrinene, og trappen er i det hele taget et både æstetisk og praktisk element, der er placeret centralt i hjemmet og binder etagerne sammen på glimrende vis.

Dernæst er stueetagen afsat til store, lyse opholdsrum, der inkluderer et køkken-alrum og en dagligstue – begge med fremragende lysindfald, højt til loftet og dekorationer af stuk, der ligesom profilerne i hjemmet er fremstillet af dygtige stukkatører hos Møller Stuk. På de øvre etager er værelser og badeværelser samlet, og man finder blandt andet en soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-through-closet. Underetagen supplerer med endnu flere indretningsmuligheder til praktiske formål såvel som underholdning, kreative hobbyer eller liberale erhverv.

Natur og by i forening

Ude venter haven, der – helt i overensstemmelse med ejendommen – er udførligt anlagt af en havearkitekt. Den består af snoede stier, blomsterbede og gamle træer samt velplacerede udemiljøer, hvor man altid kan finde en plads i solen eller skyggen. Orangeriet udgør endnu et ideelt opholdssted, og man færdes fuldkommen ugeneret på den store grund.

Matriklen er som en oase midt i byen. Få hundrede meter fra hjemmet ligger både privatskole, gymnasium, indkøbsmuligheder og daginstitutioner samt sportshal. Høng byder i det hele taget på mange velassorterede fornødenheder, og der er også et aktivt foreningsliv blandt byens børnefamilier. Ligeledes bosætter man sig tæt på storslået natur og skønne sandstrande på Vestsjællands kyst. Særligt Reersø er et oplagt udflugtsmål, hvis man vil nyde naturen, og både Bjerge Sydstrand og Stillinge Strand er fristende at besøge på lune sommerdage.

Intet planlagt åbent hus arrangement

Sagsnr

28000000108

Boligtype

Boligareal

346

Kælderareal

142

Grundareal

1.420

Stuer/Værelser/Etager

3 /

5 /

3

Bygget/Ombygget

1930 /

2015

Energimærke

C

Kontantpris

7.375.000

Udbetaling

Brutto pr. md.

Netto pr. md.

Ejerudgift pr. md.

FREMVISNING

Anmod om fremvisning

STIFTER & INDEHAVER

Michelle Dahl Gray

Tilmeld dig åbent hus

Anmod om fremvisning

Bestil salgsmateriale.

Tilmeld dig køberkartoteket.

Når du tilmelder dig vores køberkartotek, accepterer du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om et eventuelt fremtidigt køb.